Always Fun I A Filmfestival

Brænder du for at lave film?

Brænder du for at lave film?

At lave film er en stor drøm for mange. Det faktum at kunne få lov til at lave film, som folk har lyst til at tage ind at se, er enhver filminstruktørs drøm. Vejen til succes er dog lang. Og det er ikke bare en dans på roser, for man skal kæmpe mod en masse talentfulde mennesker. Hvis dette skræmmer dig, så kommer det til at blive svært. Derimod hvis du ser dette som en udfordring, som bare kan komme an – så er det bare med at komme i gang. Drømmen kan være lige om hjørnet!

Når du har taget beslutningen om, at du gerne vil være filminstruktør, så er det en rigtig god ide at gennemføre en teoretisk uddannelse inden for filminstruktørfaget. Det kan ofte åbne døre, hvis du kan fremvise et bevis fra for eksempel Den Danske Filmskole. Derfor hvis du brænder for at lave film, så sæt dig godt ind i, hvilke muligheder du har i forhold til at blive filminstruktør.

Den Danske Filmskole
Hvis du drømmer om at blive filminstruktør, så er den Danske Filmskole et godt sted at begynde. På den Danske Filmskole er det muligt at søge ind på fem faglinjer: filminstruktør, filmproducer, filmfotograf, filmklipper og filmtonemester. Disse faglinjer gør det muligt at specialisere sig inden for en ønsket faglinje, men der er meget hård kamp om pladserne. Der bliver nemlig kun optaget seks personer på hver linje. På filmskolen er det vigtigt at få erfaring i løbet af uddannelsen, derfor er der også beregnet tid til praktik. Praktiktiden ligger gerne i sommerperioden, men hvis du får en stilling på en professionel medieproduktion, så er der mulighed for en individuel aftale.

På filminstruktørlinjen på den Danske Filmskole vil du få en indsigt i filmens tradition, historie og billedsprog. Du vil blive trænet i samarbejdet mellem instruktør, producer og manuskriptforfatter samt du vil lære om virkemidler og økonomi. Udover dette vil du få undervisning i at udvikle en historie, skrive et manuskript samt billedsprog, æstetik og produktionsmetodik. Du vil ikke kun arbejde med én filmgenre, du vil få lov til at arbejde dig rundt mellem spillefilm, novellefilm med flere. Det hele vil give dig et overordnet billede af, hvilke faktorer der er vigtige at huske i filmprocessen samt det vil give dig en god ballast, som vil gøre dig til en bedre instruktør.

Når du er færdiguddannet, så vil du kunne arbejde med flere typer af film som for eksempel spillefilm eller dokumentar. Du vil ikke kun kunne arbejde som filminstruktør, men også som instruktørassistent. Det er måske ikke drømmen, men det kan være et godt sted at begynde som færdiguddannet. Det vil nemlig give dig muligheden for at få noget jord under neglene.

Livet efter skolen
At uddanne sig som filminstruktør er én ting, noget helt andet er at slå igennem. Og når du er færdiguddannet kan livet efterfølgende være udfordrende, idet det kan være meget svært at finde sit første job. Det kan ikke nævnes ofte nok, at det er rigtig hårdt at bliver en anerkendt filminstruktør både i Danmark og på verdensplan. Men det er selvfølgelig muligt, og med den rette kreativitet og arbejdsiver, så vil dørene åbne sig.

Bidrag med din mening

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Vurder hvad du syntes om artiklen

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>